Homøopatisk behandling af dyr og mennesker

Homøopatisk behandling af dyr og mennesker

Homøopati er en blid holistisk behandlingsform, der er udviklet til mennesker i 1700-tallet og siden er behandlingen tilrettet så også dyr kan få glæde af den. Det egner sig til mange former for problemer.

Hos os på Skjern Dyrehospital er det særligt i tilfælde af kroniske lidelser og psykiske lidelser hos hunde og katte, at vi foreslår homøopatisk behandling. I min dagligdag på dyrehospitalet bruger jeg det for eksempel hyppigt i forbindelse med, hvis patienten har problemer med angst, sorg eller stress. Feks. patienter med lydangst og nytårsangst har ofte stor glæde af homøopatisk medicin.

Et andet område, hvor homøopatien er virkelig hjælpsom er fødsler. De homøopatiske lægemidler hjælper med at veerne bliver gode, med passende pauser og de hjælper med at opblokningen bliver effektiv uden at moderdyret går i stykker.   

Behandlingen er velkendt over hele verden, nærmest bortset fra Skandinavien, særligt de engelsk talende lande har hospitaler, der udelukkende bruger homøopatisk medicin og i Tyskland kan man købe de homøopatiske lægemidler i håndkøb på næsten alle apoteker.

Ved homøopatisk behandling er patienten som individ i centrum og den homøopatiske medicin er valgt specielt til den enkelte patient. Det betyder at 5 patienter med for eksempel kroniske hudproblemer som regel vil få 5 forskellige typer homøopatiske lægemidler.

Her kan du se en video om homøopatisk behandling af hunden Leander fra Hamburg

 

Der findes i nærheden af 4000 homøopatiske lægemidler, hvilket kræver indgående kendskab til patienten for at kunne finde det rette lægemiddel. Derfor bruger jeg en time på konsultationen, hvor dyret bliver undersøgt og hvor jeg får alle relevante oplysninger fra hele dyrets levetid. Derefter bruger jeg en stor database på computeren til hjælp til at finde det helt rigtige middel. Jeg har brug for at få alle de informationer om dyrets særheder og personlighed som kun du, som ejer kender. 

Behandlingen er blid og samarbejder med kroppens energi om at kurere sig selv. Der kan ses en forværring i starten efter behandlingen, da kroppen er gået igang med at rense ud. 

Det er vigtigt ikke at ændre på andre ting i behandlingsforløbet. Får dit dyr andet konventionel medicin, kosttilskud eller andet beder jeg dig fortsætte fuldstændigt som du plejer og fuldstændigt som det er aftalt med din sædvanlige dyrlæge, da vi skal kunne se, hvad der virker.

Du bliver som ejer bedt om at føre dagbog i behandlingsperioden, da jeg ved opfølgnings konsultation har brug for at vide, hvornår og hvordan ændringer har indtruffet i forhold til patienten.

Tips vedr. medicinen: homøopatiske lægemidler optages over mundslimhinden og skal gives i 'ren mund' så de indgives uden for måltider og ikke sammen med f.eks. leverpostej eller andet mad. 

Tips vedr. opbevaring: homøopatiske lægemidler er sarte, tåler ikke sollys, ej heller kontakt med stærkt lugtende fødevarer, parfume, kaffe, frost eller stråler fra mikroovn. Så de opbevares gerne i mørkt klædeskab eller køkkenskuffe. 

Forebyggende sundhed til dit kæledyr

Abonner på tryghed til din bedste ven

AniPlan er et abonnement på forebyggende pleje og sundhed. Dit kæledyr sikres fx regelmæssige sundhedsundersøgelser, vaccinationer og tandtjek. 
Du får mulgihed for at sprede udgifterne på dit kæledyrs sundhed i faste månedlige betalinger, samtidig med at du sparer penge.

▶▶▶ Kontakt os vedr. en AniPlan® til din hund eller kat