Vaccination

Vaccination

Forud for enhver vaccination skal der fortages en helbredsundersøgelse ,idet det kan være livstruende at vaccinere en syg hund eller kat.

I de senere år har der været en livlig debat på verdensplan om det at vaccinere rutinemæssigt hvert år mod samtlige virussygdomme, der er mulighed for.

Nogle vaccinekomponenter giver en bedre beskyttelse end andre og behøver derfor ikke gentages så hyppigt. Det har firmaerne taget konsekvensen af og fabrikeret enkeltkomponentvacciner. For såvel dyreejer og dyrlæger indebærer det en nødvendig og nuanceret dialog omkring de vacciner det enkelte dyr skal have.

Derfor stilles forud for vaccination nogle spørgsmål omkring hundens livsstil, så man kan tilrettelægge vaccinationen individuel (jagthund, arbejdshund, agility, udstilling, hundepension osv.).

Der vaccineres mod de dødelige sygdomme hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus hvert 3. år.

Derudover gives hyppigt beskyttelse mod parainfluenza og Bordetella Bronchiseptica, der giver kennelhoste hos hund. Hunde med stor kontakt til andre hunde og hunde der skal passes i pension får denne vaccine 1 gang årligt. Det er en nasal vaccine, der dryppes i næseboret.

Leptospirose smitter via gnavere og giver en alvorlig sygdom, der også kan smitte mennesker. Der skal derfor vaccineres 1 gang årligt, til de hunde der har brug for det.

For at rejse udenlands med hund eller kat, kræves altid en rabiesvaccination og et pas. Derudover har nogle lande særlige regler, se nærmere på fvst.dk vedr. rejse med hund og kat.

Hvis rejsen skal gå til Middelhavslandene bør hunden vaccineres mod leismaniosis. Det er 3 vaccinationer med 3 ugers mellemrum, så der skal rejsen planlægges i god tid.

Nogle lande kræver også en antiparasitær behandling mod såvel indvoldsorm som også hudparasitter.

Forebyggende sundhed til dit kæledyr

Abonner på tryghed til din bedste ven

AniPlan er et abonnement på forebyggende pleje og sundhed. Dit kæledyr sikres fx regelmæssige sundhedsundersøgelser, vaccinationer og tandtjek. 
Du får mulgihed for at sprede udgifterne på dit kæledyrs sundhed i faste månedlige betalinger, samtidig med at du sparer penge.

▶▶▶ Kontakt os vedr. en AniPlan® til din hund eller kat