Ønsker du at din tæve skal være drægtig?

Med eller uden stambog

Om du avler med eller uden stambog, er det vigtigste, at din hund er en sund og rask, både i sind og krop. Du skal desuden overveje, om du har den fornødne tid og økonomi.

Ønsker du hvalpe med stambog, skal du dog overveje følgende i god tid inden en eventuel parring:

• Har hunden det rigtige exteriør?
• Har den fået taget aktuelle gentest, for arvelige lidelser og røntgenbilleder, som er påkrævet for nogle racer?
• Er der lavet evt. test for patella luxation?
• Er der foretaget øjenlysning?
• Har den opnået de nødvendige kåringer til hundeudstillinger og brugsprøver?
• Har den valgte hanhund også fået udført de korrekte test og bestået eventuelle prøver?

 (Alt efter hvilken race du har og hvilket forbund den skal registreres i, er der forskellige krav til hunden. Det er derfor en god idé at tjekke med sit forbund, hvad de kræver af hunden.)

Har du overvejet alt dette og undersøgt, hvad der kræves, kan du påtænke en parring af din tæve.  

 

Brunstperioden

Den første brunst indtræffer ved 9 måneders alderen, afhængig af racen og genetik. Tæven vil herefter komme i brunst ca. 2 gange årligt.

Tæven bør optimalt parres første gang ved anden løbetid og inden den fylder 3 år

Tævens brunstperiode består af:

• Forbrunst: Denne varer normalt ca. 9 dage. Her vil man typisk se blodigt flåd fra skeden og de ydre kønsorganer vil være let opsvulmede. Tæven tiltrækker hanhunde, men accepterer ikke en parring.
• Brunsten varer ca. 9 dage. Flådet fra skeden vil være strågul, men kan også være blodtilblandet. Tæven vil i denne periode stå for hannen og føre halen let til siden. De ydrekønsorganer bliver let bløde øverst.

Ægløsning vil typisk ske 10 til 14 dage efter den første blødning. Det er optimalt at parre 2 dage efter ægløsning.

 

Det optimale parringstidspunkt

Det er godt at vide det optimale parringstidspunkt, hvis man ønsker et så stort kuld som muligt, eller hvis man skal rejse langt til hanhunden. Desuden kan det at vide det optimale parringstidspunkt være godt, hvis tæven er ældre eller, hvis der tidligere har været problemer med parringen.

Tidspunktet kan undersøges ved, at dyrlægen tager en celleprøve fra tævens skede for at finde ud af, hvor i brunstforløbet tæven er, da cellerne i skeden ændrer karakter i løbet af cyklus. Herefter tages der en blodprøve for at måle hormonet progesteron. Hos Skjern Dyrehospital har vi det sidste nye laboratorieudstyr til at måle progesteron niveauet. Blodprøven tages optimalt sidst i forbrunsten, det er derfor bedst at få målt progesteronniveauet 7-8 dage efter første blødningsdag. Efter den første blodprøve, foretages der blodprøver hver 2. dag, indtil niveauet for ægløsningen er ramt.

Progesteron bruges til at fastlægge tidspunktet for ægløsningen. Tæven skal parres optimalt 2 dage efter ægløsning.

På vores laboratoriemaskine, vil ægløsningen være ved et progesteron niveau på 5 ng/ml. Det er her vigtigt at vide, at ikke alle analyseapparater arbejder med samme måleenheder, så det kan ikke nødvendigvis overføres til et andet måleudstyr et andet sted.

Parring bør ske i hanhundens omgivelser, så han er selvsikker og på hjemmebane.

 

Vi er også klar til at hjælpe efter parringen

Efter parring kan man vha. ultralydsscanning tjekke om det er lykkedes at få tæven drægtig. Her ses der efter fosterblærer. Scanningen foretages efter dag 21 fra parringen. 

Ønsker du at vide, hvor mange hvalpe der er, kan der tages et røntgenbillede efter dag 49, da det her er muligt at se hvalpenes skeletter.

 

Vacciner i forbindelse med parring for Herpesvirus

Herpesinfektion er en virusinfektion hos hunde. Infektionen er alvorlig især for nyfødte hvalpe, hvor den ofte er dødelig. Hos voksne hunde kan den give en mindre infektion i øjne, luftveje og i kønsvejene. Nogle hunde kan være raske smittebære og har aldrig haft symptomer på virussen. 

Hvis din én gang er blevet smittet med herpes, vil virussen altid være at finde i kroppen. Virus vil som hos mennesker med herpes (forkølelsessår), have latente (hvile) perioder og perioder, hvor den er aktiv. I den aktive fase, vil smitte kunne videregives. 
Smitte overføres via parring, spyt og tåreflåd, samt fra den drægtige tæve til de ufødte hvalpe. 

Hvis en tæve smittes med herpesvirus inden hun bliver drægtig, vil hun danne antistoffer, der overføres til de kommende hvalpe. Hvalpe der får overført antistoffer vil sjældent få symptomer på herpesvirus. Problemet er størst, hvis tæven smittes, mens hun er drægtig. Herved kan smitten overføres til de ufødte hvalpe, hvilket ofte medføre en senabort eller tidlig hvalpedød (fading puppy syndrome), hvor hvalpene typisk vil dø inden for de første par dage (uger) efter fødslen. 

Tæver der har været smittet tidligere kan få kuld med syge hvalpe og have svært ved at blive drægtige. 

Desværre kendes ikke forekomsten af herpesvirus blandt danske hunde og virus kan ramme alle hunderacer.

Symptomer på herpesvirus

Voksne hunde:

• Mild luftvejsinfektion, hoste og flåd fra næsen
• Små røde prikker i kønsvejene og på kønsorganerne

Hvalpe:

• Manglende lyst til at die
• Urolige hvalpe, der klynker meget, nogle vil ligefrem skrige
• Nedstemte hvalpe
• Blødninger eller blærer i slimhinderne i f.eks. munden
• Kramper
• Død inden få de første timer/dage efter fødslen

Diagnose

Oftest opstår mistanken på herpesvirus som følge høj dødelighed blandt et nyfødt hvalpekuld. 

Hvis diagnosen skal stilles, kan man sende hvalpene ind til undersøgelse på et laboratorie. Hos de voksne hunde kan der tages en blodprøve for antistoffer for herpesvirus. Her vil der typisk blive taget en blodprøve med det samme symptomerne starter og endnu en blodprøve ca. 3 uger senere til sammenligning. Hvis hunden er smittet med herpesvirus, vil man på den sidste prøve kunne se en stigning i antistofferne.

Behandling

Der findes ikke en decideret behandling mod herpesvirus, men forebyggende kan man vaccinere tæver før og efter parring. Dette gøres for at opnå en aktiv immunisering af tæven og dermed en passiv immunisering af hvalpene. 

Vaccinen gives over 2 gange. Den første vaccine gives i perioden fra start af løbetiden til senest 10 dage efter parring. Den anden vaccine gives 1-2 uger før forventet fødsel. Mange avlere vælger at få tæven scannet før evt. anden vaccine gives, for at være sikre på, at tæven er drægtig. 

Begge vaccinerne skal gives i forbindelse med hver drægtighed.  

 

Find det korrekte foder til din tæve hos Skjern Dyrehospital

Vi anbefaler, at du fodrer din tæve med et godt hvalpefoder under drægtigheden og i diegivningsperioden. Herved sikrer du dig, at hvalpen får en korrekt sammensat ernæring allerede under tævens drægtighed. Korrekt ernæring er et vigtig led i hvalpenes fosterudvikling. Desuden er det vigtigt for tæven, at hun i denne periode får den nødvendige energi, da hun kan opleve kvalme og derfor har nedsat appetit.

I diegivningsperioden bliver tæven sat på hårdt arbejde for at producere mælk til de sultne små hvalpe.

Når hvalpene er omkring 4 uger, begynder de at indtage fast føde. Her anbefales det at et godt hvalpefoder opblødes i vand (maks 38˚C, når det hældes over foderet, da det ellers ødelægger vitaminerne og mineralerne heri), til en grød.