Hjælp dit kæledyr med laserterapi

Laserterapi er lys i bestemte bølgelængder, der skaber en terapeutisk virkning ved kæledyret.

Det infrarøde lys, laseren udsender, påvirker kroppens væv på celleniveau og er blandt andet med til at øge cellestofskiftet, hvorved transporten af næringsstoffer gennem cellemembranen øges. Den øgede energi, der herved skabes, er blandt andet med til at øge blodgennemstrømningen i området, hvorved området heler hurtigere og bedre.

Laserterapien reducerer stivhed, betændelses tilstande, hævelser og smerter. Efter endt behandling vil området vende tilbage til dets normale tilstand.

Laserbehandling er smertefri og bruges ofte som et supplement til andre behandlinger som f.eks. operationer.

 

Hvilke problemer er laserterapi god til?

Laserterapi har gavnlig effekt på mange smerter og skader hos vores kæledyr. For blot at nævne nogle:

  • Smerter i bl.a. ryg og hofter
  • Kroniske sår
  • Ødem og blodansamlinger
  • Operationssår
  • Slidgigt
  • Hudinfektioner
  • Øreinfektioner

Laserbehandling kan bruges til alle kæledyr. Din hund vil opleve effekt, hvad end det er en højt ydende sportshund, jagthund eller familiehund.

Er du i tvivl om laserbehandling vil kunne hjælpe dit kæledyr, er du altid velkommen til at kontakte os på
97 35 13 00.

 

Hvordan laserbehandling foregår

Laserterapi foregår mens kæledyret er vågen, det skal altså ikke bedøves og du må gerne deltage ved behandlingen.

For langt de fleste kæledyr er det en behagelig oplevelse, hvor de bare skal ligge og slappe af.

For optimal virkning, kræver det typisk mellem 3-8 behandlinger. Selve behandlingens varighed og hyppighed, er individuelt, da det afhænger af, hvad vi behandler for.

Hvis dit kæledyr skal have flere behandling, er der mulighed for at købe et klippekort, hvorved du kan få rabat.  

 

Hvornår må vi ikke bruge laserterapi?

Har vi mistanke til, at de kæledyr har kræft, frarådes laserbehandling, da det kan forværre tilstanden. Derfor bruges behandlingen heller ikke efter operationer, hvor der er fjernet knuder.

Derudover kan vi desværre ikke bruge laser, hvis dyret er drægtigt.