Tandbehandling

Nogle dyr har svært ved at lære at få børstet tænderne, det skyldes nogen gange at der er opstået smertefulde lidelser i mundhulen. Da kan det blive nødvendigt at bedøve dyret og få tænderne renset i narkose.

For at vurdere, om der er lidelser omkring tandrødderne, tages der røntgen af af alle tænderne. Ved hjælp af vores mundhule undersøgelse og røntgenbillederne, kan vi lægge en plan for dyrets videre behandling. 

En tandrensning hos os omfatter:

  • Tandrensning med ultralydsrenser
  • Måling og oprensning af tandkødslommer
  • Røntgenbilleder af alle tænder
  • Polering af tænderne
  • Evt. sanosbehandling*, hvis dette ønskes og vurderes nødvendigt

*Sanos er en "lak", der lægges ned i tandkødslommer, for at hæmme dannelsen af plak her. 

Hvis der er nogle tænder, der evt. skal opereres ud, vil der blive booket en ny operationstid til dette. Dette gøres dels for at have korte narkoser af dit kæledyr, samt for at give os mulighed for at lave et overslag til dig på den videre behandling. Med denne procedure kan vi bedre planlægge vores dag i operationsstuen, så kæledyrene ikke kommer til at vente udnødigt længe på, at det bliver deres tur. 

Læs eventuelt mere om dyrenes tænder på netdyredoktor.dk